Gamification engagerer dine kunder på en ny måde

1 September 2017 af Scratcher

Gamification er det helt nye buzzword indenfor markedsføring i disse år. Måske du kender begrebet fra spil- og computerverdenen, hvor det er kendetegnet ved spiluniverser og finurlige karakterer.

Gamification er det helt nye buzzword indenfor markedsføring i disse år. Måske du kender begrebet fra spil- og computerverdenen, hvor det er kendetegnet ved spiluniverser og finurlige karakterer. Gamification er blevet mere og mere kendt, i takt med at spilindustrien er vokset, og samtidig, blevet meget mere digital. Mange online spil er blevet meget succesfulde, og opfattelsen af spil har, i det hele taget, ændret sig drastisk indenfor de sidste 10 år. Det er ikke længere blot en lille skare af computernørder, som spiller spil. I stedet er digitale spil demokratiseret, særligt i forbindelse med apps på smartphones og tablets.

Hvad er gamification for en størrelse?

Med gamification låner man elementer fra spil og underholdningsbranchen til at skabe markedsføring, som er interaktivt og engagerende på en helt anden måde, end man ser det med traditionel markedsføring. Markedsføring har i mange år været kendetegnet ved, at det i høj grad er envejs kommunikation, hvor virksomheder råber deres budskaber ud til modtagerne.

I gamification benytter man i stedet de spillignende elementer og udfordringer til at motivere potentielle kunder til, at foretage køb, som de ikke nødvendigvis ville have foretaget ellers. I gamification benytter man spilelementerne til, at motivere kunderne til at handle og interagere med virksomheden.

Hvorfor er gamification så vigtig i din markedsføring?

Hvis gamification udnyttes korrekt, giver det helt nye muligheder for, ikke kun at øge konverteringen og salget af jeres ydelser, men også for at styrke jeres virksomheds brandværdi. Gamification er, i høj grad, en mulighed for at engagere og fastholde dine kunder, og potentielle kunder, på en helt ny og sjov måde. Det gør, at de besøgende i langt større grad husker dit brand som positivt og værdifuldt. Med gamification kan jeres virksomhed tilbyde kunderne en oplevelse frem for blot en ydelse, og det er langt mere mindeværdigt end blot en købstransaktion eller en traditionel kampagne.

Med elementer af gamification er der også langt større sandsynlighed for, at dine besøgende bliver længere på din virksomhedsside, og derfor er det en genial måde at optimere konverteringen på. Derudover er spilkampagner også med til at sikre, at kunderne kommer tilbage til din side igen og igen. Der er derfor store konkurrencefordele at hente, ved at bruge gamification som en strategisk del af din markedsføring.

Sådan bruger du gamification strategisk

Når du skal i gang med at arbejde med gamification, er det vigtigt at overveje, hvilke spilelementer du vil satse på, i netop din kampagne. Det er vigtigt, at du tænker over dine målgrupper, og hvilke værdier og behov de har.

Det er også vigtigt, at kunderne ikke føler sig bondefanget, når de går i gang med at spille via din kampagne. Hvis kunden føler sig forpligtet til at købe noget for at deltage i spillet, eller hvis de skal gøre for meget, inden de kommer i gang med spillet, risikerer du, at de forlader din side med et negativt indtryk af din virksomhed. På samme måde er det ikke en god ting, hvis alle handlinger kunden foretager sig, fører til en købssituation, da kunden igen kan få følelsen af bondefangeri.

Der skal også være en mening bag gamification, så spillet ikke virker plat eller ligegyldigt, og opfattes som et dårligt marketingstunt. Hvis tilfældige handlinger medfører point, eller hvis spillet har sit eget liv, engagerer det ikke kunderne på en personlig måde, og I risikerer at tabe tillid fra de besøgende.

Hvis jeres virksomhed gerne vil oprette spil med point og præmier, er det vigtigt ,at I gør det som en integreret del af spillet, hvor de besøgende føler, at det er sjovt og motiverende at spille. Kunderne skal føle, at de får noget ud af at bruge tid på at deltage i dit spil.

Gode gamification virkemidler

Sørg først og fremmest for at definere et formål med jeres spil. I skal ikke designe et spil, blot for at have et spil – spillet skal have en værdi, og kunden skal kunne få øje på formålet med at spille.

Sørg også for at gøre spillet tilpas udfordrende. Hvis spillet er for let, vil mange besøgende falde hurtigt fra, fordi det virker ligegyldigt og måske endda som en fælde.

Det skal være frivilligt for de besøgende at deltage i spillet. Det betyder, at I skal sørge for at spillet er underholdende og engagerende nok, til at kunderne frivilligt gider bruge deres tid på at spille. Gamification er populært, fordi det netop låner de elementer fra computerspil, der gør det sjovt for deltagerne at spille, og giver dem følelsen af at kunne vinde.

Det gælder altså om, at skabe et univers som kan motivere kunderne på samme måde, som når de frivilligt sætter sig til at spille et computerspil.

Engager dine kunder på en ny og sjov måde

Spilkampagner er en helt unik måde at engagere dine kunder og potentielle kunder på. Forbrugere er vant til at blive bombarderet med budskaber fra alle kanter, og meget af det glemmes hurtigt igen. Når de besøgende interagere med jeres virksomhed, gennem et spil, husker de jeres brand på en helt ny måde. Med spilkampagner engageres kunderne på en anden måde, end de er vant til. Kunderne bliver både underholdt og aktiveret, og de får mulighed for at opnå en øjeblikkelig tilfredsstillelse, ved at spille og se om de har vundet med det samme. Det skaber positive relationer til jeres brand, og det føles mere personligt for de besøgende.

Spilkampagner fra Scratcher skaber relationer

Mange virksomheder har haft stor succes med at benytte spilkampagner i deres marketingstrategier, og som en integreret del af deres brand. Spilkampagner kommer i mange forskellige udgaver.

Hos Scratcher kan du meget nemt lave din egen spilkampagne, som er tilpasset til præcis den målgruppe, som I skal henvende jer til. Det er også muligt selv vælge design, og dermed matche jeres virksomhed med kampagnen. I kan desuden vælge lige præcis de præmier, som er relevante for jer og jeres kunder.

Hos Scratcher kan du oprette så forskellige spil som skrabespil, lykkehjul, lykkenumre og julekalendere.

Med skrabespillet kan du skabe et underholdende spil, hvor kunderne, gennem instant win, får en god her og nu oplevelse.

I lykkehjulet engageres kunderne, ved at de kan følge med i, hvad der vindes undervejs, og de kan følge med i, hvor pilen lander i hjulet. Det skaber en kontinuerlig spænding.

Hos Scratcher kan man også vælge Lykkenumre, som er en hurtig og nem kampagne, hvor deltagerne får uddelt et lykkenummer med information om, hvor og hvornår de kan se, om de har vundet. Senere kan deltagerne taste lykkenummeret ind i et felt, hvor det bliver afsløret, hvad deltageren har vundet. Gevinsten eller trøstepræmien skal naturligvis indløses i jeres butik eller webshop.

Med Tip resultatet kan foreninger og sponsorer bruge kampagnen til, at blive husket og aktivere deres potentielle kunder, som en integreret del af deres markedsføring ved fx spillekampe.

Få flere kundetilmeldinger til dit nyhedsbrev med gamification

I kan med stor fordel benytte gamification i jeres virksomheds e-mail markedsføring. Ideen med gamification er at bruge konkurrencer og spil til at øge motivationen og engagementet hos dine kunder, hvilket er det samme, man forsøger at skabe gennem nyhedsbreve. Det handler altså om at få skabt en loyal kundeklub.

Ved at inddrage online spil sammen med dine nyhedsbreve, højnes underholdningsværdien, og det kan være med til at fastholde dine leads, eller kunders, opmærksomhed længere end traditionelle kampagner. Det giver nye muligheder for, at markedsføre din virksomhed og skabe engagement og loyalitet.

Derudover er det muligt at bruge konkurrencer og spil som et trækplaster til dit nyhedsbrev, og dermed til din kundeklub. Spil appellerer til de fleste målgrupper, og er derfor et meget effektivt virkemiddel. Ved at tilbyde gode præmier, har du bedre chancer for, at dine kundelister vokser.