En kundecentreret always-on-strategi med over 70 % konvertering.
Om Dansk Boligvurdering
Dansk Boligvurdering hjælper boligejere tættere på det, de drømmer om. Virksomhedens ydelser består i at formidle boligvurderinger eller rådgivningsmøder, der passer til den enkelte boligejers behov. Dansk Boligvurdering samarbejder med ejendomsmæglere og uvildige finansielle rådgivere i hele Danmark.
En interaktiv løsning, der engagerer de besøgende
Det kan være svært at navigere på boligmarkedet, især med stigende inflation og renter. Dansk Boligvurdering bygger bro mellem forbrugere, ejendomsmæglere og finansielle rådgivere, formidler møder og hjælper forbrugerne med at finde de bedste løsninger til deres behov.
Virksomheden har to hovedmål: at engagere sin målgruppe og at generere kvalificerede leads. „Med Scratcher kan vi afprøve nye tilgange, der i højere grad matcher vores målgruppes behov,“ siger Karoline Lykke, kommunikationsansvarlig hos Dansk Boligvurdering. Hun fremhæver, at deres opsøgende arbejde ikke kun handler om boligberegneren på deres website, men også om at dele værdifuld information og tilbud.
Dansk Boligvurdering bruger gamification til at skabe strategiske, informative kampagner om forskellige emner og forbrugernes bekymringer. Deres kampagne om vurdering af boliglån bruger fx et quizformat til at aktivere målgruppen og guide den mod konvertering. Quizzen spørger deltagerne om deres nuværende boliglån, økonomiske historik og fremtidsplaner for at finde frem til deres behov. Ud fra svarene bliver deltagerne derefter inviteret til at booke et møde med en finansiel rådgiver.
Karoline bemærker, at de leads, der kommer fra disse kampagner, generelt er „varmere“ og mere tilbøjelige til at konvertere end leads fra andre metoder. Gamification giver Dansk Boligvurdering mulighed for at indsamle detaljerede oplysninger på forhånd, hvilket forkorter behandlingstiden for leads og øger sandsynligheden for konvertering. Metoden er en fordel for begge parter — de besøgende får skræddersyet rådgivning, og Dansk Boligvurdering får effektivt kontakt til potentielle kunder, der er klar til deres ydelser.
„Leadgenerering virker bedst, når man har noget at tilbyde. Og uanset om det handler om boligforbedring eller resultatet af en quiz eller en personlighedstest, får vi bedre resultater med gamification. Scratcher lader os lave kampagner direkte målrettet vores målgruppes behov — og de leads, vi får, er ofte varmere end med andre metoder til leadgenerering, hvilket har været en kæmpe fordel for os.“ — Karoline Lykke, kommunikationsansvarlig, Dansk Boligvurdering
Resultater
- 30 løbende aktive kampagner, inklusive periodiske kampagner
- 20.000 deltagere i alt
- 70 % konverteringsrate på de bedst præsterende kampagner
Erfaringer at dele
Med Scratcher fokuserer Dansk Boligvurdering på at aktivere potentielle kunder med interaktive always-on-kampagner. Virksomheden har engageret over 20.000 deltagere på tværs af 30 aktive kampagner med en gennemsnitlig konvertering på 20 %. For at nå sin målgruppe bruger Dansk Boligvurdering betalte annoncer på sociale medier — ofte med jævne mellemrum — samt Facebook-pixels og cookies.
Som en af de bedste kampagner skiller quizzen om vurdering af boliglån sig ud med en konverteringsrate på over 70 %! Karoline forklarer, at kampagnens succes „var en blanding af aktualitet og samtidig muligheden for at stille nogle spørgsmål, der var meget relevante, både i forhold til hvordan vi kan gribe kunden an, og i forhold til at ramme målgruppens behov ret godt.“
Og en ekstra bonus? Med gamification kan Dansk Boligvurdering „[nu] sprede annoncebudgettet lidt bredere ud på et par forskellige annoncer med forskellige vinkler, og det har fået annoncepriserne til at falde. Det har været en rigtig god kombination!“
Karolines mest værdifulde råd er at lytte nøje til målgruppens behov. Hun understreger, hvor vigtigt det er at identificere de behov gennem et effektivt samarbejde mellem salg og marketing. Den synergi hjælper med at forstå, hvad målgruppen søger, så man kan lave målrettede kampagner.
Det er også afgørende at tænke kreativt ud over traditionelle konkurrencer eller velkendte spilformater. For at opnå gode konverteringsrater er det en fordel at finde en unik vinkel, der tilfører værdi og udnytter kraften i gamifications gensidighed.
Karoline råder: „Lav hele tiden nye interaktive kampagner, så din målgruppe forbliver engageret med frisk og varieret indhold, der vækker nysgerrigheden og er relevant for dem.“




